Elmelund Chokolade udspringer af det oprindelige Økoladen, der i 2004 blev startet af Jan og Amanda Elmelund. Visionen var at lave danske økologiske chokoladeprodukter til den kvalitetsbevidste livsnyder. Serien kom til at hedde Økoladen, men som årene gik øjnede man behovet for at lave en udstikker til det mere eksklusive segment. 

Med udgangspunkt i efternavnet kom Elmelund Chocolatier til verden, og et lækkert univers af håndlavede fyldte chokolader og dragéer så dagens lys. Denne produktserie er forbeholdt specialhandlen i Danmark, og de unikke smage og eksklusive finish er det genkendelige for Elmelunds produkter. 

Den familiedrevne chokoladefabrik har fra begyndelsen haft fremsynede ambitioner, og har derfor fra den spæde start prioriteret den økologiske produktion. Alle råvarer på fabrikken er derfor økologiske. 

I vores sortiment finder du både chokoladeplader, fyldte chokolader, rørepinde til varm kakao, marcipanstænger og serien af forskellige dragéer. 

Produkter du har set